Kontakt
Sophia og Mickael Meilo Holísticos
Næssundvej 431
7960 Karby
Mors
2033 0008 - klinikditliv@gmail.com
Hvem er vi
Vi mødte hinanden i 2014, hvor Mickael herefter blev en del af klinikken. Ud over at være behandlere, har vi begge stor interesse for det kreative og for musik og tango.
Sophia
Jeg har arbejdet med alternativ behandling og kinesiologi i over 45 år. De første 5 år på fritidsplan og derefter som selvstændig. I starten arbejdede jeg mest med indlæringsproblemer og hyperaktivitet hos børn og unge, samt hovedpine og piskesmæld. Senere tog jeg supplerende kurser indenfor stress og psykiske ubalancer, så jeg bedre kunne håndtere f. eks. spiseforstyrrelser, fobier og psykiske somatiske symptomer. Senere igen udvidede jeg med viden indenfor phytoterapi; viden om urter samt homøopati og biopati. Her fik jeg stor forståelse om kroppens egen økologi og især individuel kost tilpasset dig lige nu samt optagelse af vitaminer og mineraler.I det hele taget arbejder jeg holistisk, hvilket betyder at jeg ser på det hele menneske, frem for at symptombehandle. Det har gjort at jeg har gode erfaringer med allergier, fordøjelsesbesvær, cancer, gigt m.m.
Mickael
Fascinationen af hvor forskellige og sammensatte vi mennesker er bliver kun større som tiden går. Gennem fortsat undren over livet har jeg fået blik for at gode møder mellem mennesker er livets salt. Det understreges for mit vedkommende af at jeg har været noget af en enspænder.
Der er både håndværk og musik i min baggrund hvor mine hænder hele tiden har været i fokus. Med kranio sakral-terapi har jeg mulighed for at bruge mine hænder virksomt og med en ro der er helt i overensstemmelse med mit væsen.
Jeg er kranio sakral-terapeut uddannet hos Trine Rosenberg på KST-Akademiet i Silkeborg i 2015. Behandlingsteknikken er helhedsorienteret og det passer godt til mit syn på hvad der fremmer sundhed. Behandlingen foregår som et samarbejde med klientens krop og det oplever jeg som helt optimalt.